Født 1962 og opvokset i Skovshoved. Bor og arbejder i dag i Tisvilde. Jeg har tegnet og malet så længe, jeg kan huske. Det levende, skæve, sjove og anderledes har altid draget og fascineret mig. Denne fascination ønsker jeg at videregive, i min kunst. Jeg finder gerne inspiration til mine tegninger i andre kulturer - det kan være kameler med oppakning på vej til et spændende marked, eller en kvinde med prangende hovedpynt, der gør sig til. Men ligeså ofte bliver jeg draget af smukke steder, jeg møder. Jeg bor i det naturskønne Tisvildeleje og her lader jeg mig inspirere af måden sommerhusene ligger og titter ned på stranden, oppe fra bakkerne. Feriebilleder fra Sicilien, hvor vasketøjet hænger mellem de skæve huse og tørrer sig i den varme sol, mens blomsterne tørster, kan jeg ligeså vel blive inspireret til at fortolke, gennem min egen streg. Jeg er langt fra fotorealistisk i mine tegninger. Det keder mig. Jeg drages derimod af det levende og det vibrerende - dét der fortæller en historie. Nok også derfor er min streg netop præget af den indfaldsvinkel - den er legende og levende. Jeg bruger ikke motivets lys og skygger, men hellere linjernes indbyrdes spil og vibrationer, for på den måde at indfange et glimt af øjeblikkets underfundige foranderlighed.

I maleriet betegner jeg mig selv som kolorist. Jeg er meget optaget af mønstre og farver, nok fordi jeg hele min barndom har været omgivet af stærke taisilke stoffer og sjove mønstre som min mor          designede og fik syet i sin tøj butik.  Men jeg prøver også at male mennesker og dyr og benytter farverne sammen med hurtige ekspressive penselstrøg til at forme et maleri. De malere som viste mig vej til maleriet, og har inspireret mig siden min ungdom, er de ældre kunstnere med sans for æstetik og farve. Fx. Danske Christine Swane, Jens Søndergaard, Preben Hornung, Erik Hoppe, Vilhelm Lundstrøm, Edward Weie, og den Franske maler Henri Matisse.

CV:

 

Glyptotekets tegneskole 1982-1983

Holbæk Kunsthøjskole 1983-1984

Niels Wambergs maleskole 1985 og 1986

Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler – Designlinjen 1984-85 og 1987- 90

 

Udstillinger :
 

1986 Vasegalleriet med gruppen "De røde heste".
1986 Cafe Apoteket Hellerup med gruppen "De røde heste".
2011  Solo hos Galleri Elander  Tisvildeleje
2012 Hillerød censureret forårsudstilling 2012
2012  I Gilleleje med gruppen” I syv sind”.
2013 Roskilde Åbne censureret udstilling.
2014 Hvidovre censureret udstilling.
2014 Kunstnernes Påskeudstilling Kunsthal Århus, Århus.
2014 Roskilde åbne censureret udstilling.
2014 i X-porten med gruppen” I syv sind ”.
2015 Galleri Elander i Tisvildeleje.
2015 Udstilling i X-porten med gruppen” I syv sind” .
2016 Udstilling i X-porten med gruppen” I syv sind” .
2016 Udstilling  på Frederiksværk Bibliotek.
2017 Udstilling i X-porten med gruppen” I syv sind”.
2018 Udstilling Hvidovre Censureret.
2018 Tisvildeleje plakat til Året Tisvildeleje går i fisk.
2019 “101 kunstnere”, by Tom Jørgensen, P.S. Hansens Forlag.

2020 Hvidovre censureret udstilling Hvidovre Hovedbibliotek.

2020 : Frederiksværk bibliotek med lokale tegninger fra   

          Tisvildeleje, juni måned.

2020: Juli Galleri x-porten med gruppen "I syv sind".

Copyright @malenehedetoft 2020
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now